En spændingsroman, men samtidig fortællingen om kvinden Ingeborg, som på sin egen måde gør op med datidens kvinderolle.

Historien foregår i 1940’erne, Anden Verdenskrig er netop afsluttet, og samfundet stadig præget af knaphed og varemangel. Ingeborg er en ung kvinde, der arbejder som billetdame på Helsingør Banegård, da hun en dag bliver opmærksom på to små børn, en dreng og en pige på omkring 3 år, der sidder efterladt på en bænk i ventesalen.

Da dagen er omme, sidder børnene der stadig. Ingeborg kontakter politiet, men de har vigtigere ting at tage sig til. Hun tager derfor børnene med sig hjem, og dagen efter afleverer hun dem til politiet, der bringer dem videre på et børnehjem. Børnene er tavse, men taler indbyrdes sammen på et lavmælt, for andre uforståeligt sprog. På børnehjemmet bliver de aldrig afhentet, og Ingeborg bliver besat af tanken om at finde frem til deres familie og baggrund. Undervejs i sin efterforskning støder hun ind i overraskende og dramatiske begivenheder.

Den kuldslåede stemning af efterkrigstid gengives i et meget præcist sprog og med mange historiske detaljer.