I denne korte tekst, bestående af 76 diskussionspunkter, argumenterer den verdenskendte franske tænker, Bruno Latour, og den danske sociolog, Nikolaj Schultz for, at hvis den økologiske bevægelse skal opnå ideologisk sammenhæng og autonomi, skal den tilbyde en politisk fortælling, der anerkender, favner og effektivt repræsenterer sit projekt i forhold til sociale konflikter. Politisk økologi må dermed acceptere, at den også medfører splittelse. Den skal give en overbevisende kortlægning over de konflikter, den genererer, og på baggrund heraf skal den definere en fælles horisont for kollektiv handling. For at repræsentere og beskrive disse konflikter foreslår Latour og Schultz at den gamle forestilling om 'klasse' og 'klassekamp' genbruges, omend tilført en ny betydning i tråd med de økologiske bekymringer i vores nye klimaregime.'